Christinas Blog
Fløjter på tværs
Fløjter på tværs
Der er en, der har fødselsdag
12. juni 2022
Har du tænkt over, at de danske fødselsdagssange generelt er ret svære at spille for en begynder? Det har jeg, og derfor har jeg skrevet en lille fødselsdagssang bestående af kun to forskellige toner, så den netop kan spilles af nybegynderen, der endnu ikke kan så mange toner.
I øvrigt har Anne fødselsdag i dag, og det skal selvfølgelig fejres! Derfor står der "Anne" i den nye fødselsdagssang, men den kan selvfølgelig også synges med andre navne. Der er endda pause på det sidste slag i takt 6, så man efter behov kan tilføje en optakt til takt 7. Optakten skal i så fald spilles på tonen A, som er den tone, der også spilles på det tredje slag i takt 6.
Find "Der er en, der har fødselsdag" under Gratis download, hvor du kan printe sangen både med og uden akkorder. God fornøjelse, og stort tillykke med fødselsdagen til Anne og alle andre, der har fødselsdag i dag!
Christina
Påskeæggejagt i musiklokalet
10. april 2022
Har du prøvet at lave påskeæggejagt i musiklokalet med dine elever? Det har jeg lige gjort med nogle begynderfløjteelever, og det var altså et hit! Idéen er hermed givet videre.
Det var sidste fløjtetime før påskeferien, og jeg havde planlagt en påskeæggejagt, der skulle foregå i musiklokalet. Til årets påskeæggejagt havde jeg fundet nogle påskeæg i grafik- og designprogrammet Canva, som jeg havde printet ud, og det var egentlig min hensigt også af laminere dem, men det nåede jeg ikke. Til gengæld nåede jeg at få dem klippet ud, så påskeæggejagten kunne sagtens gennemføres alligevel. (Meningen med at laminere dem er selvfølgelig, at de skal kunne holde til at blive brugt igen og igen, så de bliver selvfølgelig lamineret snarest muligt).
På bagsiden af hvert påskeæg havde jeg indsat korte uddrag af de melodier, som eleverne spiller pt., og tanken var så, at eleverne skulle gå rundt og finde påskeæggene og derefter spille nodeeksemplet på bagsiden. Uddragene på bagsiden af påskeæggene bestod i de fleste tilfælde af en eller to takter – enten noteret med noder i et nodesystem eller med bogstaver i kasser, ligesom de fx står noteret i Min fløjtebog 1 af Anne Fontenay. Ja, faktisk var det takter fra Annes melodier, der var at finde på bagsiden af næsten alle påskeæggene i denne omgang. Næste gang skriver jeg måske rytmer i stedet for noder, eller måske er det skalaer eller treklange, der skal limes på fremtidige bagsider af påskeæggene, når der skal være påskeæggejagt i musiklokalet? Der er mange muligheder; det skal bare være noget, der passer til deltagerne i påskeæggejagten.
Alt afhængigt af antallet af elever (påskeæggejagten kan nemlig snildt bruges med både solo- og holdelever) kan man i øvrigt lave et pointsystem, hvor man sætter chokoladepåskeæg på højkant. Det kostede mig nogle påskeæg i denne uge, men der blev spillet en masse, og vi havde en fest!
God påske!
Christina
Adventskalender for små fløjtenister
2. november 2021
Så er den her! Den allerførste adventskalender fra Fløjter på tværs! Kalenderen indeholder fem opgaver; en til hver af de fire adventssøndage - eller en til hver af de sidste fire fløjtetimer inden jul - og en bonusopgave til nytårsfesten!
Der var ikke langt fra tanke til handling, da Anne og jeg en dag kom til at tale om, at vi gerne ville lave en adventskalender til de yngste fløjteelever. Vi har derfor været i gang med at klippe og klistre, vende og dreje, puste og spille, og det synes vi, der er kommet en rigtig fin adventskalender ud af.
Adventskalender for små fløjtenister koster 50 kr. og kan købes som pdf
til download ved at skrive en mail til: floejterpaatvaers@outlook.dk.
Bonusinfo: Selvom kalenderen er lavet med små fløjtenister for øje,
kan den nemlig også sagtens bruges af andre blæsere.
God fornøjelse!
Anne og Christina
Tampen brænder
1. juni 2021
Kender du "Tampen brænder"? Altså legen, hvor man gemmer et fingerbøl (en "tamp"), som en anden skal finde? Den leg kan man også sagtens lege i en fløjtetime, men her foregår det bare lidt anderledes end på den traditionelle måde.
I den traditionelle udgave af "Tampen brænder" kan man hjælpe lidt til ved at fortælle vedkommende, der skal finde tampen (fingerbøllet eller en anden lille ting, man har aftalt), i hvilken højde den befinder sig. Altså om det er fugl, fisk eller midtimellem. Det kan man også gøre i fløjteudgaven, men når man leger "Tampen brænder" i en fløjtetime, skal man selvfølgelig spille en melodi på fløjte i stedet for at sige noget om, at det enten bliver koldere eller varmere. Den eller de personer, der ikke skal lede efter tampen, skal nemlig spille en melodi, som gentages og gentages, indtil tampen er fundet. Når den, der skal finde tampen, så kommer tættere på, spilles melodien kraftigere og kraftigere, og når personen går væk fra tampen, bliver melodien tilsvarende svagere og svagere.
Det er en rigtig god måde at få øvet dynamik (og udholdenhed) på, og så er det også en sjov måde
at være sammen på.
God fornøjelse!
Christina
Regler for "Tampen brænder" i fløjteudgaven (for to eller flere deltagere)
En deltager lukker øjnene eller går uden for døren, imens de andre deltagere gemmer "tampen". Når deltageren kommer ind igen, skal vedkommende forsøge at finde tampen, imens de andre deltagere spiller en melodi på fløjte igen og igen. De skal spille kraftigere eller svagere afhængigt af, om personen, der skal finde tampen, kommer tættere på eller længere væk fra den. Vedkommende skal så lytte sig frem til, hvor tampen er, og som hjælp må de andre gerne fortælle, i hvilken højde tampen befinder sig. Altså om det er fugl, fisk eller midtimellem. Deltagerne skiftes til at "være den" og til at gemme tampen.
Kan du transponere?
5. april 2021
Altså udover at oktavere? De fleste, der spiller tværfløjte, bliver efterhånden ret gode til at oktavere – især når det drejer sig om at spille en oktav højere end noteret. Derimod er det straks en anden sag, når man skal spille en oktav under det noterede, for det er så uvant for fløjtenister, at selv en meget enkel melodi pludselig kan blive svær at spille. Det er lidt ligesom med skalaer; de er rimelig nemme at huske – når altså først man har lært dem – når man spiller nedefra og op, men den modsatte vej er oftest sværere. Sådan har mange det også med at oktavere, og for nogle kan det komme som en stor overraskelse, at den ene vej er sværere end den anden. Men nu til sagen: Kan du transponere? Altså … kan du spille efter ét nodebillede, imens du spiller en anden toneart end noteret? Hvis jeg selv skal sige det, er jeg (blevet) ret god til det, men det har jeg ikke altid været, for jeg har ikke altid øvet det (eller for den sags skyld været bevidst om, at det er noget, der er smart at øve).
Jeg har vel været en 12-13 år, da jeg skulle spille med på salmerne til en gudstjeneste i en kirke, hvor jeg ikke havde været før. Altså var det første gang, jeg spillede sammen med organisten, så han vidste ikke, om jeg kunne transponere eller ej. Imidlertid var han jo vant til at transponere, så da vi spillede ”Du, som har tændt millioner af stjerner”, der stod i F-dur, og han så lige inden sidste vers hviskede til mig: ”Fis-dur!”, måtte jeg tænke hurtigt. Jeg anede ikke, hvordan man transponerede, men jeg tænkte, at hvis alle toner skulle en tand op, så var der kryds for det hele undtagen bb, som så ville blive til et b (eller h, hvis det er det, man kalder den tone). Og min taktik virkede! Jeg spillede alle de rigtige toner, men på en eller anden måde følte jeg mig grebet på fersk gerning! Tænk, at det var en udfordring for mig at skulle transponere en enkel melodi, som jeg ovenikøbet kendte rigtig godt! Den dag besluttede jeg mig for, at jeg ville være god til at transponere, og det har været mig til gavn lige siden.
Mit øvetip til dig er derfor: Øv dig i at transponere! Måske ikke hver dag, men få det gerne ind i din øverutine. Find en sangbog – eller en fløjtebog for begyndere – og spil en enkel melodi uden svære rytmer eller løse fortegn. Prøv så at spille hele melodien en halv tone højere, eller hvad med at sætte melodien en halv tone ned? Det er i øvrigt godt at øve sig i at transponere både med og uden noder. Og kan du allerede spille melodien udenad, så begynd fra en ende af, og prøv at spille den i så mange tonearter som muligt.
Rigtig god øvelyst!
Christina
Skal vi lege med LEGO?
28. februar 2021
Eller er du mere til for eksempel Centicubes eller viskelædere?
Med de yngste nybegyndere kan LEGO-klodser, Centicubes, viskelædere, eller hvad man nu lige har ved hånden, være et rigtig godt redskab til lege og øvelser, der handler om at spille toner i forskellig længde. Det er ikke så afgørende, om man taler om for eksempel halvnoder og fjerdedele (men man kan selvfølgelig godt vælge, at klodserne skal symbolisere bestemte nodeværdier). Det vigtige her er, at man ved hjælp af klodserne kan se forskel på tonernes længde.
Hvis man “kun” skal bruge klodserne til at vise, om der skal spilles en kort eller en lang tone, er det lige meget, hvilken farve klodserne har. Man kan dog med fordel bruge flere forskellige farver klodser, hvis de hver især skal repræsentere én bestemt tone. Man kan også aftale, at læreren har én farve, og at eleven har en anden. Er der flere elever, kan de også have hver sin farve klodser.
Efter den første coronanedlukning for et år siden underviste jeg nogle seksårige elever, men pga. de mange restriktioner med krav om afstand og håndsprit, kunne vi ikke dele klodser, så enten skulle jeg droppe indslaget med LEGO-klodser, eller også skulle eleverne og jeg have hver sin farve. Jeg valgte det sidste – til stor glæde for både elever og lærer.
Men hvad kan man så lege med de LEGO-klodser? Jo, uanset om det drejer sig om de små elever, der stadig primært spiller på hovedstykket alene, eller om det er elever, der har lært nogle få toner og greb, så kan leg med klodserne være en måde at få trænet læsning på (er det en lang eller en kort tone, der skal spilles?). Og når man selv skal spille de rytmer, man bygger, får man jo også øvet sig i at spille både korte og lange toner. En leg kunne gå ud på, at læreren lægger nogle klodser efter hinanden, og så spiller eleven den rytme, der står. Bagefter bytter man roller. Eller bytter rundt på klodserne og begynder forfra.
På dette tidspunkt er det ikke nødvendigt at arbejde med takttal og taktstreger endnu; det vigtigste er, at eleven kan se, hvornår man skal spille henholdsvis en lang og en kort tone. Det allervigtigste er så, at eleven får øvet sig i at kunne spille både lange og korte toner.
Man kunne også lægge klodserne i samme rækkefølge som rytmen i en bestemt sang. Her kan eleven så spille rytmen på én tone, imens fokus er på ansats og tonelængde (og ikke også på forskellige tonehøjder og greb). På billedet med de gule klodser er vist rytmen til første halvdel af Oluf Rings melodi “Stille nu”. Rytmen kan spilles på hovedstykket alene eller på kun én tone på hele fløjten.
Hvis man derimod har en eller flere elever, der allerede kan spille flere toner, kan man “notere” både rytmen og de forskellige toner ved at bruge klodser i forskellige farver svarende til antallet af toner. Underviser man et hold, kan man selvfølgelig også lade hver elev – eller hver gruppe af elever – have hver sin farve/tone. Herefter gælder det så om at spille melodien, så det lyder, som om kun én person spiller det hele. Man kan også variere legen ved at synge tonerne i stedet for at spille dem på fløjten, eller man kan sige rytmerne på rytmesprog. Eller hvad med at fremføre rytmen uden fløjte, men med både ansatser og blæsning? Evt. suppleret med fagter, der enten følger tonehøjden eller -længden? Tonelængden kunne måske vises med klap (korte toner) og højre hånd, der aer venstre arm fra albuen og ud til hånden (lange toner). Og eleverne kunne selv finde på fagter, der viser, om melodien går op eller ned.
Når man så har spillet (og måske også sunget) melodien nogle gange, hvor hver elev(gruppe) har haft hver sin tone og farve, kan man lave en ny fordeling, så hver elev(gruppe) nu skal følge en anden farve og dermed spille en af de andre toner i melodien. Øvelsen fra før om at spille melodien, så det lyder, som om kun én person spiller det hele, kan sagtens gentages. Til allersidst kan man så “ryste posen” og lade eleverne fordele klodserne på en ny måde, så både melodi og rytme ændres.
Der er masser af muligheder for variation, når man spiller efter LEGO-klodser – også i onlineundervisningen. I øvrigt er det ret smart, hvis man kan sætte klodserne fast på en LEGO-plade, der kan holdes op foran skærmen, når undervisningen foregår online. Det er nemlig sjovt at bygge sin egen rytme eller melodi – især hvis man også kan vise den frem.
Har du også bygget din egen melodi af LEGO-klodser? Eller har du brugt klodserne på en anden måde? – Fortæl os endelig om dine erfaringer og gode idéer med klodserne.
Christina
Øver du også med en Pneumo Pro Wind Director?
5. februar 2021
Dette blogindlæg er ikke en reklame, men derimod et udtryk for min egen personlige mening om mit nyeste indkøb – en Pneumo Pro Wind Director, som jeg er meget begejstret for. Jeg er altså ikke blevet bedt om at skrive dette blogindlæg, og jeg får således heller ikke procenter, hvis du skulle finde på at købe en Pneumo Pro Wind Director efter at have læst min omtale. Til gengæld vil jeg mægtig gerne høre om det, hvis du også har gjort dig nogle erfaringer med en Pneumo Pro Wind Director.
Efter at have hørt og læst om en Pneumo Pro Wind Director i flere år, har jeg nu endelig selv taget mig sammen til at få købt en, og ved du hvad? Det skulle jeg da have gjort for længe siden! Jeg anede faktisk ikke, hvad det var, da jeg købte den, men det er jeg i gang med at udforske nu. Anne, der som altid har fingeren på pulsen, har selvfølgelig købt en for længe siden, så efter at have sparret med Anne – og set nogle demonstrationsvideoer på YouTube – har jeg nu fået en masse idéer til, hvordan jeg selv kan bruge min nye Pneumo Pro Wind Director. Det er godt at se den i brug, og det er godt at høre den ledsagende forklaring, men det er allerbedst selv at prøve sig frem. Altså når man ved, hvordan den skal bruges, selvfølgelig.
Men hvad er så en Pneumo Pro Wind Director? Jo, nu skal du høre! Det er et rigtig smart redskab, der er opfundet af den amerikanske fløjtenist og fløjtepædagog Kathryn Blocki, og som hun fik prisen “Best Tools for Schools Award” for i januar 2012, og som kan bruges af fløjtespillere i alle aldre til træning af blæseteknik, herunder at få fart nok på luftstrømmen, at få luftstrømmen placeret i den rigtige retning og at få udviklet en god vejrtrækning. En Pneumo Pro Wind Director er et gult stykke plastik udformet som et hovedstykke, der dog ikke er hult. I stedet for et blæsehul som på det rigtige fløjtehovedstykke er der her en fordybning, som giver plads til, at luftstrømmen kan ramme en ud af fire små propeller i hver sin farve, der sidder på en sort plastikbøjle ud for blæsehulsfordybningen.
Man skal holde den gule Pneumo Pro Wind Director på samme måde, som man holder et fløjtehovedstykke, og nu er det så meningen, at man med sin luftstrøm skal sætte en af de fire propeller i bevægelse. Dette sker, når man blæser hen over blæsehulsfordybningen, men kun, når man holder sin Pneumo Pro Wind Director rigtigt! Som hjælp til den rette placering kan man med fordel lægge en mønt oven på den lille plade til formålet, der sidder for enden af den sorte bøjle med propellerne på. Imidlertid falder mønten af, hvis man kommer til at dreje sin Pneumo Pro Wind Director lidt ind eller ud. Ganske irriterende, men også rigtig smart, for så bliver man gjort opmærksom på, at man skal placere sin Pneumo Pro Wind Director (og senere hovedstykket) rigtigt, så blæsehulsfordybningen (blæsehullet på fløjten) peger lige op i loftet. Det er i øvrigt muligt at sætte sin Pneumo Pro Wind Director på fløjtens kropstykke, så man kan spille greb med fingrene, imens man træner sin blæseteknik.
Jeg har kun haft min Pneumo Pro Wind Director i en lille uges tid, men jeg kan allerede nu mærke, at øvningen med den gavner mit fløjtespil. Jeg øver i forvejen flageoletter (natural harmonics) hver dag i forbindelse med min opvarmning, og det er jo i sig selv både en klang- og intonationsøvelse, men i allerhøjeste grad også en øvelse i at have styr på luftstrømmen, både hvad angår retning og hastighed. Her kan jeg tydeligt mærke, at jeg med min Pneumo Pro Wind Director får styrket flexibiliteten i læberne og bliver mere præcis, når jeg skifter mellem de forskellige toner. Øvningen med min nye Pneumo Pro Wind Director har allerede forfinet min klang, men det havde jeg jo også forventet, når det nu er dét, den er beregnet til. Næh, den store overraskelse var, at det ikke bare er gavnligt, men også både inspirerende og sjovt at øve på en Pneumo Pro Wind Director!
Der er helt klart muligheder i sådan en Pneumo Pro Wind Director, uanset om man har spillet fløjte i kort eller lang tid, og derfor vil jeg også præsentere den for mine elever – både børn og voksne.
Har du også anskaffet dig en Pneumo Pro Wind Director? – Så fortæl os endelig om dine gode erfaringer eller idéer til anvendelse, så vi kan lade os inspirere af hinanden.
Christina
NB! Videoer om brugen af en Pneumo Pro Wind Director kan du finde i dette link:
Fjerdedel eller ottendedele?
30. januar 2021
For nogle dage siden brugte jeg opgavearket “Fjerdedel eller ottendedele?” i onlineundervisningen af en syvårig nybegynder, og det virkede rigtig godt! Eleven er allerede supergod til at sætte an med tungen, selvom fløjtespil stadig er så nyt, at vi spiller mere på hovedstykket alene end på hele fløjten i en undervisningslektion. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at eleven får lov til at spille korte toner, selvom vi selvfølgelig også skal have øvet at kunne spille lange toner.
Opgavearket lægger op til, at man først siger det ord, som det enkelte billede viser, hvorefter man klapper eller spiller rytmen – eller gør begge dele. Herefter kan man vælge at klippe billederne ud og derefter lægge billederne/rytmerne i en ny rækkefølge, som så kan siges, klappes og/eller spilles. Mulighederne er mange. Fx kunne man også lave rytmeøvelser til hinanden, eller man kunne skiftes til at lægge et kort/en rytme i en fælles rækkefølge af rytmer. Formålet med denne type opgaver er dels at få lært forskellen på fjerdedele og ottendedele, dels at få arbejdet med ansatser på fløjten (eller som i dette tilfælde: på hovedstykket).
Når man er syv år og går i 1. klasse, er der i forvejen fokus på stavelser i dansktimerne, når eleverne skal lære at læse og skrive, og opgavearket med “Fjerdedel eller ottendedele?” ligger således lige til højrebenet. Derfor var det også nærliggende for eleven først at sige ordene i stavelser, hvorefter vi fik talt om, at dét at klappe stavelser ikke nødvendigvis ender med den samme rytme, som når vi siger ordet helt almindeligt. Man siger typisk et (flerestavelses)ord lidt langsommere, når man klapper i stavelser, men for eleven var det en god “mellemstation” først at sige og klappe ordene i stavelser for så derefter at sige ordet “almindeligt”, inden han sagde ordet på rytmesprog – “da” på en fjerdedel og “di-di” på to ottendedele – og så endelig til allersidst spillede rytmen på hovedstykket (eller hele fløjten).
En anden syvårig elev kiggede på opgavearket og udbrød begejstret: “Det er jo ligesom at klappe stavelser, og man kan jo bare kigge på vokalerne. Så ved man hvordan”, hvorefter hun lynhurtigt skrev de rigtige rytmer ind i de tomme felter til formålet, imens hun begejstret sagde ordene på rytmesprog – “da” og “di-di”.
Synes du, at opgavearket “Fjerdedel eller ottendedele?” ser ud til at være alt for simpelt eller måske ligefrem for banalt? Det tænkte jeg faktisk selv, da jeg lavede opgavearket, men det viste sig jo langt fra at være tilfældet. Opgavearket er simpelt, ja, men det er ikke for simpelt, hvis man bruger det på en måde, så eleven får arbejdet med rytmerne (læsning og udførelse) på flere måder. Jeg har i hvert fald tænkt mig at lave flere opgaveark i samme stil – og gerne helt simple, så de passer til målgruppen – de små fløjtenister, der (næsten) lige er begyndt til fløjteundervisning.
Opgavearket “Fjerdedel eller ottendedele?” ligger som pdf i shoppen under Gratis download.
Christina
Velkommen!
23. januar 2021
Så er vi i gang!
Velkommen til Fløjter på tværs, der er en helt ny hjemmeside med fokus på fløjtepædagogik og dansksproget undervisningsmateriale for fløjtenister i alle aldre. Vi er to fløjtelærere, Anne Fontenay og Christina Enig, der har taget initiativ til Fløjter på tværs, og vi glæder os til at præsentere et spændende fløjteunivers for alle med interesse for fløjteundervisning på dansk.
Med dette initiativ har vi et håb om at kunne få sat gang i en løbende diskussion med gensidig sparring med andre fløjtelærerkolleger vedr. dansksprogede materialer til brug i undervisningen af både store og små, men også om andre fløjterelaterede emner som f.eks. metoder og instrumenter. Det er vores ønske, at Fløjter på tværs også kan bruges af både fløjteelever og fløjtespillere i alle aldre.
Kontakt os gerne, hvis du har forslag til emner, du gerne vil have belyst, eller hvis du selv ligger inde med materialer eller gode idéer, som andre kunne have glæde af. Det er hensigten, at vi med Fløjter på tværs (både hjemmesiden og vores tilhørende Instagramprofil Floejterpaatvaers.dk) som platform kan udveksle gode idéer og sammen få fornyet inspiration til gavn for både fløjteelever og -lærere.
Tak, fordi du læste med!
Venlig hilsen
Anne & Christina
